117.3K
Downloads
45
Episodes
Åsteder - Fortællinger fra Gudenåen er en kulturhistorisk podcast, der tager dig med fra Gudenåens udspring ved Tinnet Krat og hele vejen op gennem Jylland, indtil Gudenåen løber ud i Randers Fjord. Undervejs fortæller eksperter fra otte Østjyske museer historier om alt fra jernalderfolk, moselig og middelaldermunke til ingeniører med store idéer og nutidens kanosejlere. Gudenåen har altid været kilde til liv.
Episodes
Monday Jan 04, 2021
Den Hellige Dal #3: De store ofringer - Illerup Ådal
Monday Jan 04, 2021
Monday Jan 04, 2021
Illerup Ådal er et helt særligt sted i fortællingen om ”Den Hellige Dal”. I dette afsnit kan du komme med arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum Rasmus Birch Iversen på tur til Illerup Ådal. Her fortæller han om et af de største danske våbenfund, der er gjort på stedet. Selve fundene kan du desuden opleve på Moesgaard Museum, hvor seniorforsker Xenia Pauli viser rundt.
Monday Nov 02, 2020
Den Hellige Dal #2: Gudinden i mosen - Forlev Nymølle
Monday Nov 02, 2020
Monday Nov 02, 2020
I 1962 kommer en ung mand til et moseområde udenfor landsbyen Forlev. Han er den yngste på udgravningspladsen, og det er med sommerfugle i maven og masser af gå-på-mod, at han starter arbejdet i udgravningen. Hans navn er Jørgen Lund, og her snart 60 år fortæller han historien om fundet af en næsten 3 meter høj gudindestatue på stedet, mens seniorforsker Xenia Pauli Jensen sætter perspektiv på religion i jernalderen. Endelig viser museumsinspektør Ejvind Hertz gudindestatuen frem på Moesgaard Museum - hvor du også kan opleve den.
Thursday Oct 01, 2020
Den Hellige Dal #1: De dræbte krigere - Alken Enge
Thursday Oct 01, 2020
Thursday Oct 01, 2020
Hvordan føles det som arkæolog at finde et velbevaret menneskekranie fra jernalderen og kigge det direkte ind i øjnene? Det fortæller udgravningsleder Ejvind Hertz fra Museum Skanderborg blandt andet om, når vi besøger Alken Enge, hvor man har fundet op mod 3000 menneskeknogler fra Jernalderen. Lene Mollerup fra Museum Skanderborg fortæller i podcasten også om, hvordan man kan analysere knoglerne.
"Den Hellige Dal" er en podcast-serie, der undersøger, hvorfor et bestemt område i Østjylland, tæt på Gudenåen, altid er blevet opfattet som helligt.
Saturday Jun 27, 2020
Randers: Hvor å bliver til hav (#11)
Saturday Jun 27, 2020
Saturday Jun 27, 2020
Randers er en by, der altid har været påvirket af vandet. Pramdragere og købmænd med store skibe har gennem historien sikret byen rigdom gennem handel, men i dag betyder vandet også udfordringer. Efter at have rejst 149 km langs Gudenåen, vinker vi nu farvel, mens den løber ud mod havet.Tina Knudsen Jensen fra Randers Stadsarkiv fortæller historien.
Monday May 25, 2020
Langå: Sprængning af jernbanebroer (#10)
Monday May 25, 2020
Monday May 25, 2020
Frede Jensen fra Museum Østjylland tager os med tilbage til et øredøvende brag, der flænsede natten i november 1943. Her sprang modstandsfolk de vigtige jernbanebroer over Gudenåen, i hvad der bliver kaldt Danmarkshistoriens største og mest betydningsfulde jernbanesabotage.
Monday Mar 16, 2020
Tangeværket: Danmarks største kunstige sø (#9)
Monday Mar 16, 2020
Monday Mar 16, 2020
Jytte Thorndahl fra Energimuseet fortæller hele den farverige historie om, hvordan Danmarks største kunstige sø er blevet til. Det er en historie om kloge og kvikke ingeniører – men det er også en fortælling om de mennesker, der måtte flytte fra hus og hjem, fordi deres huse skulle oversvømmes, og om de 500 mand med skovl og trillebøre som det manuelle arbejde krævede.
Monday Feb 17, 2020
Vejerslev Skov: Jyllands ældste kongegrav (#8)
Monday Feb 17, 2020
Monday Feb 17, 2020
Denne gang skal det handle om et helt særligt fund ved Vejerslev Skov i Jylland. Her har arkæologer fra Moesgaard Museum nemlig fundet resterne af en gammel kongegrav, der måske har potentiale til at skrive Danmarks historien om. På stedet ligger én af Nordeuropas største monumentale skibssætninger, som er nævnt i ældre optegnelser, og nu genfundet ved Gudenåen. Lars Krants fra Moesgaard Museum fortæller historien.
Friday Dec 13, 2019
Flint overalt!: Jægere ved åens bred (#7)
Friday Dec 13, 2019
Friday Dec 13, 2019
Der er fundet omkring 1000 stenalderbopladser fra udspringet af Gudenåen til den løber ud i Randers Fjord. I dette afsnit er journalist Lene Grønborg i selskab med Karen Rysgaard, arkæolog og museumsinspektør ved Museum Silkeborg, på tur ved Sminge Sø. I det område kan man stadig i dag finde rester af flint fra stenalderens jægere, og Karen Rysgaard fortæller om livet ved Gudenåen, dengang uroksen gik på jorden og Danmark var landfast med England.
Wednesday Nov 13, 2019
Trækstien: Gudenåen som hovedvej (#6)
Wednesday Nov 13, 2019
Wednesday Nov 13, 2019
Trækstien, der bugter sig langs Gudenåen fra Silkeborg til Randers, er 70 km lang. I dette afsnit kan du høre fortællingen om, hvordan pramdragere tilbage i 1800-tallet trak store og tunge pramme læsset med dyre varer på Gudenåens vand, mens de vrissede eder og forbandelser ned mod strømmen eller sang af fuld hals under den åben himmel. Afsnittet af optaget ved Trækstien i august 2019, og området kan være delvist oversvømmet i perioder. Peter Mouritsen fra Silkeborg Arkiv fortæller historien.
Tuesday Oct 01, 2019
Øm Kloster: Latrinets hemmelighed (#5)
Tuesday Oct 01, 2019
Tuesday Oct 01, 2019
Velkommen til Øm Kloster. Der er ikke meget at se med det blotte øje ved den gamle klosterruin mellem Mossø og Gudensø. For at få mere faktuel viden om munkenes liv i middelalderen, må vi derfor kigge dybt og grundigt ned i munkenes latriner og de rester, man kan finde der. Museumsinspektør ved Skanderborg Museum Lene Mollerup fortæller.