Åsteder - Fortællinger fra Gudenåen

Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: På sporet af et kloster (#6)

Der er hverken meget at se eller læse om det, der engang udgjorde Vejerselv Kloster. Kigger man i gamle skrifter, findes der kun én kilde om det gamle kloster. Alligevel stopper det ikke Lars Krants fra Moesgaard Museum i at undersøge historien og kigge efter spor på stedet, der antyder, at her lå engang en unik klosterkirke.
Medvirkende: Overinspektør Lars Krants, Moesgaard Museum. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: Tiggermunke og det hellige kors fra Randers (#5)

I Randers eksisterede der et såkaldt ’tiggerkloster’ midt i byen. I modsætning til datidens klostre på landet, så ejede man her ikke omkringliggende jord, der kunne give mønter i kisten eller mad i maven. Derfor samlede klosterets beboere almisser ind fra byens borgere for at overleve.
I klosterets krypt opbevarede man desuden en helt særlig skat: et enestående helligt kors, som selv Dronning Margrethe d. 1. var særligt interesseret i.
Medvirkende: Inger Marie Hyldgård, museumsinspektør ved Museum Østjylland. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: En lille sensation på udgravningen ved Alling Kloster (#4)

Vi laver alle sammen spor. Taber du 10 kroner på en mark, eller graver du i din have for måske at bygge et nyt skur, vil arkæologer om 200 år stadig kunne finde spor efter dig.

På en udgravningsplads ved det gamle Alling Kloster er det museumsinspektør ved Museum Silkeborg Kirsten Nellemann Nielsen, som leder efter spor, der kan give os ny viden om klosterlivet i Danmark. Her kan man blandt andet gennem udgravningerne finde ud af, hvordan munkene begravede deres døde.

Medvirkende: Kirsten Nellemann Nielsen, museumsinspektør ved Museum Silkeborg. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: Klosterhavens hemmeligheder (#3)

Forestil dig at du kunne finde et middel, der kunne stoppe en ulykkelig forelskelse. Eller at du kunne spise en plante, som kunne gøre dig liderlig – eller det modsatte. Det kan nogle af de planter (måske), som vi i dette afsnit af podcasten er på jagt efter i Øm Klosterhave. Museumsinspektør ved Museum Skanderborg Lene Mollerup er ekspert i middelalderens klosterhave, og hun fortæller her, hvad haven kan afsløre om munke og nonners hverdagsliv og verdensopfattelse.
Der går desuden en tydelig linje fra datidens tanker om at kunne kurere sygdomme med planter fra baghaven til vores forståelse af lægevidenskaben i dag, understreger hun.
Medvirkende: Museumsinspektør ved Museum Skanderborg Lene Mollerup. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: Klostrenes franchisemodel (#2)

En burgermenu med pommes frites og cola. Du ved hvad du får, hvis du går ind i en stor burgerkæde og bestiller noget at spise. I dag kender vi begrebet franchise som en særlig måde at drive virksomhed på, hvor butikkerne er selvstændige forretninger men også drives efter et bestemt koncept.

I middelalderen var det derimod de mange klostre, som kørte efter en særlig og genkendelig model – eller et franchisekoncept om man vil. Hvordan det fungerede i praksis, kan du høre om i dette afsnit, hvor middelalderarkæolog og museumsinspektør fra Museum Horsens Lars Pagh tager udgangspunkt i Voer kloster ved Gudenåen som eksempel.

Medvirkende:  Middelalderarkæolog og museumsinspektør fra Museum Horsens Lars Pagh. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Tættere på himlen - klostre langs Gudenåen: De første europæere (#1)

Ordene ”bed og arbejd” sammenfatter livet for beboerne på de mange klostre, der bliver bygget i Middelalderens Europa og hele vejen langs Gudenåen i Jylland. Flere steder våger munke og nonner dag og nat og beder for alle menneskers frelse. Men arbejdet omfatter også mange gøremål, som almindelige mennesker har gavn af, og i klostrene fremstiller man bøger, dyrker lægeplanter, passer syge og underviser.
Klostrene var på den måde også vigtige, internationale institutioner, som fik en kæmpe betydning i deres samtid. I 7 afsnit fortæller lokale eksperter fra hvert deres kloster om alt fra religion og tro til lægevidenskab og sygepleje. I første afsnit giver historiker Ane Bysted dig fortællingen om, hvordan de første munke kom hertil, og hvilken viden de bragte med sig.
Medvirkende: Ane Bysted, historiker med speciale i middelalderen. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Klima og katastrofer: Perspektiver på nutiden (#6)

Sidste afsnit i serien "Klima og katastrofer" fører os frem til i dag, hvor livet for menneskene omkring Gudenåen er præget af nutidige klimaforandringer. Mathias Utoft Jørgensen, projektleder ved Teknik- og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune, fortæller om de klimaudfordringer, der præger området i dag.
Kan vi lære af fortidens menneskers tilgang til klimaforandringer og naturkatastrofer – og hvordan ser det ud i et fremtidigt perspektiv. Det undersøger vi det sidste og perspektiverende afsnit af serien.  
Medvirkende: Mathias Utoft Jørgensen Projektleder Teknik- og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Klima og katastrofer: Klimaforandring i stenalderen (#5)

Lad os forestille os, at du lever i stenalderen. Langsomt og næsten umærkeligt bliver klimaet varmere, og landskabet forvandler sig. Det er ikke en buldrende og altødelæggende katastrofe, som river alt med sig og forandrer menneskenes liv fra det ene øjeblik til det andet, men det er alligevel en forandring, der over en langstrakt periode forvandler livet og landskabet markant.
I dette afsnit tager Karen Rysgaard fra Museum Silkeborg lytteren med på en rejse tilbage i tiden til jægerstenalderen, hvor Danmark oplevede store klimaforandringer, og hvor landskabet forandrede sig mellem den ene og anden yderlighed – fra det kolde tundra landskab med rensdyr til frodig urskov med pelikanerne i trækronerne.
Medvirkende: Karen Rysgaard, Museum Silkeborg. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Klima og katastrofer: Åen som losseplads (#4)

I sommeren 1971 kan Jyllands-Posten med et stort farvefoto på forsiden dokumentere, at man ved byen Bjerringbro hver dag sender en million liter urenset spildevand fra blandt andet byens slagteri ud i Gudenåen. Det er blot én af historierne om, hvordan affald og ikke renset spildevand blev sendt direkte ud i Gudenåen, fordi man simpelthen troede, at den var selvrensende. Og også lang tid før 1971 blev Gudenåen brugt som losseplads.
I afsnittet kan du blandt andet høre Peter Mouritsen fra Silkeborg Arkiv fortælle historien om, hvordan børn i området fik ørebetændelse af at bade i vandet -  og i Randers fortæller arkivar Mathilde Storvang fra Museum Østjylland om forurening gennem tiden ved byens rensningsanlæg.
Medvirkende: Mathilde Storvang, Museum Østjylland. Peter Mouritsen, Silkeborg Arkiv. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Klima og katastrofer: Det store jordskred (#3)

ISTID: Da isen slipper taget i jorden ved Illerup Ådal tæt på Gudenåen opstår en kraftige vandafstrømning, der får ekstreme konsekvenser i området. Idet permafrosten slipper jorden, skrider den ene side af dalen nemlig ud på grund af de store mængder af strømmende vand. Det er et kæmpe jordskred på omkring en kvadratkilometer, og det med til at danne landskabet, som vi kender det i dag. Det hele er sket fra det ene sekund til det næste, så katastrofen ville være ekstrem, hvis der har opholdt sig istidsjægere i området – samtidig ville deres hverdag være forandret for bestandigt.
Medvirkende: Ejvind Hertz, museumsinspektør, Museum Skanderborg. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.