95.1K
Downloads
39
Episodes
Åsteder - Fortællinger fra Gudenåen er en kulturhistorisk podcast, der tager dig med fra Gudenåens udspring ved Tinnet Krat og hele vejen op gennem Jylland, indtil Gudenåen løber ud i Randers Fjord. Undervejs fortæller eksperter fra otte Østjyske museer historier om alt fra jernalderfolk, moselig og middelaldermunke til ingeniører med store idéer og nutidens kanosejlere. Gudenåen har altid været kilde til liv.
Episodes
Tuesday Aug 17, 2021
Moselig: Fundet i mosen (#3)
Tuesday Aug 17, 2021
Tuesday Aug 17, 2021
Tørvegravere har flere gange gennem historien fået en stor overraskelse, når mosejorden pludselig kunne afsløre et kranium eller en krop fra fortiden. Denne gang kan du høre om fundet af Grauballemanden og Tollundmanden i mosen. Tag også med en tur til det storslåede naturområde Uldum Kær, hvor arkæolog og formidler Allan Skou Larsen viser, hvor Uldum-pigen er fundet.
Medvirkende: Pauline Assing, leder af udstillingsudvikling på Moesgaard Museum. Nina Helt Nielsen, forskningschef på Museum Silkeborg. Allan Skou Larsen, forhistorisk arkæolog og kulturhistorisk formidler. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.
Friday Jul 02, 2021
Moselig: Ofret i mosen (#2)
Friday Jul 02, 2021
Friday Jul 02, 2021
I dette afsnit skal vi med ned i det kolde vand og høre fortællingen om, hvordan de to superfund – Grauballemanden og Tollundmanden – blev ofret i mosen til guderne. I den perspektiverende del af podcasten kommer du med på en tur til Lauritshøj nord for Aarhus, hvor der er gjort et spektakulært fund af både en kvinde og en hund.
Medvirkende: Pauline Assing, leder af udstillingsudvikling på Moesgaard. Nina Helt Nielsen, forskningschef på Museum Silkeborg. Arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum Rasmus Birch Iversen. Journalist: Lene Grønborg Poulsen
Thursday Jun 03, 2021
Moselig: Grauballemanden og Tollundmanden (#1)
Thursday Jun 03, 2021
Thursday Jun 03, 2021
De har altid fascineret og forundret. Ansigter og kroppe der er dukket op af mosens vand tæt på Gudenåen – ofret af fortidens mennesker og analyseret og udstillet af os i dag. I dette afsnit bliver du præsenteret for serien to superfund og hovedpersoner: Grauballemanden og Tollundmanden.
Medvirkende: Pauline Assing, leder af udstillingsudvikling på Moesgaard Museum. Nina Helt Nielsen, forskningschef på Museum Silkeborg. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.
Wednesday Feb 10, 2021
Den Hellige Dal #4: Erindringer i landskabet
Wednesday Feb 10, 2021
Wednesday Feb 10, 2021
Kan historier skrive sig ind i landskabet, som var området papir? Og hvor lang tid fungerer en kollektiv erindring? De spørgsmål besvarer Julie Lund, associate professor ved den arkæologiske afdeling i Oslo, i det her perspektiverende afsnit om Den Hellige Dal. Det skal handle om, hvordan kollektive minder har knyttet sig til forskellige centrale steder i jernalderen.
Monday Jan 04, 2021
Den Hellige Dal #3: De store ofringer - Illerup Ådal
Monday Jan 04, 2021
Monday Jan 04, 2021
Illerup Ådal er et helt særligt sted i fortællingen om ”Den Hellige Dal”. I dette afsnit kan du komme med arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum Rasmus Birch Iversen på tur til Illerup Ådal. Her fortæller han om et af de største danske våbenfund, der er gjort på stedet. Selve fundene kan du desuden opleve på Moesgaard Museum, hvor seniorforsker Xenia Pauli viser rundt.
Monday Nov 02, 2020
Den Hellige Dal #2: Gudinden i mosen - Forlev Nymølle
Monday Nov 02, 2020
Monday Nov 02, 2020
I 1962 kommer en ung mand til et moseområde udenfor landsbyen Forlev. Han er den yngste på udgravningspladsen, og det er med sommerfugle i maven og masser af gå-på-mod, at han starter arbejdet i udgravningen. Hans navn er Jørgen Lund, og her snart 60 år fortæller han historien om fundet af en næsten 3 meter høj gudindestatue på stedet, mens seniorforsker Xenia Pauli Jensen sætter perspektiv på religion i jernalderen. Endelig viser museumsinspektør Ejvind Hertz gudindestatuen frem på Moesgaard Museum - hvor du også kan opleve den.
Thursday Oct 01, 2020
Den Hellige Dal #1: De dræbte krigere - Alken Enge
Thursday Oct 01, 2020
Thursday Oct 01, 2020
Hvordan føles det som arkæolog at finde et velbevaret menneskekranie fra jernalderen og kigge det direkte ind i øjnene? Det fortæller udgravningsleder Ejvind Hertz fra Museum Skanderborg blandt andet om, når vi besøger Alken Enge, hvor man har fundet op mod 3000 menneskeknogler fra Jernalderen. Lene Mollerup fra Museum Skanderborg fortæller i podcasten også om, hvordan man kan analysere knoglerne.
"Den Hellige Dal" er en podcast-serie, der undersøger, hvorfor et bestemt område i Østjylland, tæt på Gudenåen, altid er blevet opfattet som helligt.
Saturday Jun 27, 2020
Randers: Hvor å bliver til hav (#11)
Saturday Jun 27, 2020
Saturday Jun 27, 2020
Randers er en by, der altid har været påvirket af vandet. Pramdragere og købmænd med store skibe har gennem historien sikret byen rigdom gennem handel, men i dag betyder vandet også udfordringer. Efter at have rejst 149 km langs Gudenåen, vinker vi nu farvel, mens den løber ud mod havet.Tina Knudsen Jensen fra Randers Stadsarkiv fortæller historien.
Monday May 25, 2020
Langå: Sprængning af jernbanebroer (#10)
Monday May 25, 2020
Monday May 25, 2020
Frede Jensen fra Museum Østjylland tager os med tilbage til et øredøvende brag, der flænsede natten i november 1943. Her sprang modstandsfolk de vigtige jernbanebroer over Gudenåen, i hvad der bliver kaldt Danmarkshistoriens største og mest betydningsfulde jernbanesabotage.
Monday Mar 16, 2020
Tangeværket: Danmarks største kunstige sø (#9)
Monday Mar 16, 2020
Monday Mar 16, 2020
Jytte Thorndahl fra Energimuseet fortæller hele den farverige historie om, hvordan Danmarks største kunstige sø er blevet til. Det er en historie om kloge og kvikke ingeniører – men det er også en fortælling om de mennesker, der måtte flytte fra hus og hjem, fordi deres huse skulle oversvømmes, og om de 500 mand med skovl og trillebøre som det manuelle arbejde krævede.