Åsteder - Fortællinger fra Gudenåen

Klima og katastrofer: Åen som losseplads (#4)

I sommeren 1971 kan Jyllands-Posten med et stort farvefoto på forsiden dokumentere, at man ved byen Bjerringbro hver dag sender en million liter urenset spildevand fra blandt andet byens slagteri ud i Gudenåen. Det er blot én af historierne om, hvordan affald og ikke renset spildevand blev sendt direkte ud i Gudenåen, fordi man simpelthen troede, at den var selvrensende. Og også lang tid før 1971 blev Gudenåen brugt som losseplads.
I afsnittet kan du blandt andet høre Peter Mouritsen fra Silkeborg Arkiv fortælle historien om, hvordan børn i området fik ørebetændelse af at bade i vandet -  og i Randers fortæller arkivar Mathilde Storvang fra Museum Østjylland om forurening gennem tiden ved byens rensningsanlæg.
Medvirkende: Mathilde Storvang, Museum Østjylland. Peter Mouritsen, Silkeborg Arkiv. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Klima og katastrofer: Det store jordskred (#3)

ISTID: Da isen slipper taget i jorden ved Illerup Ådal tæt på Gudenåen opstår en kraftige vandafstrømning, der får ekstreme konsekvenser i området. Idet permafrosten slipper jorden, skrider den ene side af dalen nemlig ud på grund af de store mængder af strømmende vand. Det er et kæmpe jordskred på omkring en kvadratkilometer, og det med til at danne landskabet, som vi kender det i dag. Det hele er sket fra det ene sekund til det næste, så katastrofen ville være ekstrem, hvis der har opholdt sig istidsjægere i området – samtidig ville deres hverdag være forandret for bestandigt.
Medvirkende: Ejvind Hertz, museumsinspektør, Museum Skanderborg. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Klima og katastrofer: Ufrivillig Venedig (#2)

Forestil dig at dit hus står under vand, og du må bevæge dig rundt i en båd i din hjemby. Det var virkeligheden i Randers efter en storm i 1921 oversvømmede byen og skabte en ufrivillig tilstand af Venedig i den jyske provinsby. Katastrofen skabte store ødelæggelser og personlige omkostninger for byens borgere – men den blev samtidig kimen til nye tanker om sikring af byen mod vandmasserne.
Medvirkende: Arkivar Mathilde Storvang, Museum Østjylland. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Klima og katastrofer: Det værste år nogensinde! (#1)

Serien ”Klima og katastrofer” er en ny serie i podcasten ”Åsteder – fortællinger fra Gudenåen”. Her får du fortællinger om, hvordan klimaforandringer og naturkatastrofer har forandret og påvirket livet for menneskene langs Gudenåen… og hvordan man er kommet videre på den anden side med ny viden.
I første afsnit får du fortællingen om det værste år nogensinde. I år 536 ramte en naturkatastrofe den nordlige halvkugle. Det var en vulkansk vinter af uhyggelige dimensioner, der udspillede sig i den tidlige europæiske middelalder. En uigennemtrængelig tåge lagde sig over himlen og skabte et rædselsår uden sommer, som varede indtil de vulkanske partikler igen forsvandt ud af atmosfæren mange måneder senere. Katastrofen skabte store forandringer i Europa, der gav ekko hele vejen til området ved Gudenåen.
Medvirkende: Felix Riede, professor ved Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Moselig: Menneskekrop på museum (#5)

Menneske eller museumsgenstand? Der er mange etiske overvejelser i spil, når museer skal udstille moselig. Her i afsnittet kan du høre om, hvordan Moesgaard Museum har fået hjælp af en kunstner, da de skulle indrette et værelse til Grauballemanden. Du får desuden historien om, hvordan Tollundmandens tå forsvandt og dukkede op igen mange år senere, mens antropolog Mads Daubjerg giver os den perspektiverende fortælling om, hvordan vi altid har udstillet vores døde på forskellige måder.
Medvirkende: Pauline Assing, leder af udstillingsudvikling på Moesgaard Museum. Nina Helt Nielsen, forskningschef på Museum Silkeborg. Mads Daugbjerg, antropolog. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Moselig: Hvad liget kan fortælle om livet (#4)

Har man haft fodvorter i jernalderen, hvordan så fortidens mennesker ud, og hvad spiste de? I dette fjerde afsnit skal det handle om, hvad liget – Grauballemanden og Tollundmanden - kan fortælle os om livet i jernalderen. Kom også med helt tæt på den fascinerende Auningkvinde på Museum Østjylland i selskab med museumsinspektør Liv Stidsing Reher-Langberg.
Medvirkende: Pauline Assing, leder af udstillingsudvikling på Moesgaard Museum. Nina Helt Nielsen, forskningschef på Museum Silkeborg. Liv Stidsing Reher-Langberg, museumsinspektør på Museum Østjylland: Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Moselig: Fundet i mosen (#3)

Tørvegravere har flere gange gennem historien fået en stor overraskelse, når mosejorden pludselig kunne afsløre et kranium eller en krop fra fortiden. Denne gang kan du høre om fundet af Grauballemanden og Tollundmanden i mosen. Tag også med en tur til det storslåede naturområde Uldum Kær, hvor arkæolog og formidler Allan Skou Larsen viser, hvor Uldum-pigen er fundet.
Medvirkende: Pauline Assing, leder af udstillingsudvikling på Moesgaard Museum. Nina Helt Nielsen, forskningschef på Museum Silkeborg. Allan Skou Larsen, forhistorisk arkæolog og kulturhistorisk formidler. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Moselig: Ofret i mosen (#2)

I dette afsnit skal vi med ned i det kolde vand og høre fortællingen om, hvordan de to superfund – Grauballemanden og Tollundmanden – blev ofret i mosen til guderne. I den perspektiverende del af podcasten kommer du med på en tur til Lauritshøj nord for Aarhus, hvor der er gjort et spektakulært fund af både en kvinde og en hund.
Medvirkende: Pauline Assing, leder af udstillingsudvikling på Moesgaard. Nina Helt Nielsen, forskningschef på Museum Silkeborg. Arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum Rasmus Birch Iversen. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Moselig: Grauballemanden og Tollundmanden (#1)

De har altid fascineret og forundret. Ansigter og kroppe der er dukket op af mosens vand tæt på Gudenåen – ofret af fortidens mennesker og analyseret og udstillet af os i dag. I dette afsnit bliver du præsenteret for serien to superfund og hovedpersoner: Grauballemanden og Tollundmanden. 
Medvirkende: Pauline Assing, leder af udstillingsudvikling på Moesgaard Museum. Nina Helt Nielsen, forskningschef på Museum Silkeborg. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Den Hellige Dal #4: Erindringer i landskabet

Kan historier skrive sig ind i landskabet, som var området papir? Og hvor lang tid fungerer en kollektiv erindring? De spørgsmål besvarer Julie Lund, associate professor ved den arkæologiske afdeling i Oslo, i det her perspektiverende afsnit om Den Hellige Dal. Det skal handle om, hvordan kollektive minder har knyttet sig til forskellige centrale steder i jernalderen.